Ydelser og priser

Jeg tilbyder
- kurser
- workshops
- foredrag
om rod og oprydning, herunder de bagvedliggende psykologiske og sociale mekanismer.
- oprydningsforløb til private
individuelt tilpasset dine ønsker og behov. Se mere nedenfor.
Jeg har mange års erfaring med at undervise - alt fra en-til-en mentor-mentee-undervisning til foredrag for +1000.
Kontakt mig her for at høre nærmere:
Private forløb

Om private oprydningsforløb
Når man står med udfordringer i sit liv og rækker ud efter hjælp, kan man være et meget sårbart sted. Derfor er det fundamentalt vigtigt at blive mødt på en måde, der skaber en følelse af tryghed, respekt og klarhed. Det er nogle af mine kerneværdier i mit møde med dig.
Der findes ikke to oprydningsforløb, der er ens, da du har lige præcis dine særlige drømme, udfordringer, ønsker og behov. Derfor finder vi i fællesskab frem til, hvad der kan være det rette forløb for dig, og vi har mulighed for at justere undervejs.
Kontakt mig her for en gratis og uforpligtende snak:
Du er i min typiske målgruppe, hvis du
- er kvinde
- er midt i livet eller lidt mere
- står i en overgangsfase i dit liv (flytning, skilsmisse, udflyttende børn, oprydning efter en afdød slægtning, pensionering, jobskifte, sygemelding)
- har et ønske om, at der skal ske en radikal ændring i dit hjem og dit liv
men jeg hjælper dig også meget gerne, hvis du er et andet sted og har brug for hjælp
Oprydningsbesøg hos dig
Jeg anbefaler, at jeg er hos dig 3 timer pr. besøg. Det er nok til, at vi kommer godt i gang med din oprydning ved hvert besøg, og ikke mere end, at kræfterne kan række til det. Men det kan individuelt tilpasses dine ønsker og behov.
Nedenfor ser du indhold og priser for det første og de eventuelt efterfølgende besøg.
Det første oprydningsbesøg
Du får:
- Afklarende forsamtale på telefon
- 3 timers oprydningsbesøg
- Opfølgende telefonsamtale á 15-30 minutter
Heri indgår:
- Afklaring af dine vigtigste ønsker og udfordringer
- Konkret oprydning af begrænset område i dit hjem
- Arbejde med at skabe indsigt i dine mekanismer bag rod
- Konkrete, individuelt tilpassede værktøjer til oprydning og organisering med henblik på varige løsninger
- Plan for dit videre oprydningsforløb - på egen hånd eller med hjælp fra mig
Pris: 2650 kr.
Efterfølgende oprydningsbesøg
Du får:
- 3 timers oprydningsbesøg
- Opfølgende telefonsamtale á 15-30 minutter
Heri indgår:
- Videre afklaring af dine vigtigste ønsker og udfordringer
- Konkret oprydning i dit hjem
- Mere dybdegående arbejde med indsigt i dine mekanismer, mønstre og historier
- Flere konkrete værktøjer til oprydning og organisering med henblik på varige løsninger
- Plan for dit videre oprydningsforløb - på egen hånd eller med hjælp fra mig
Pris: 2450 kr.
Timepris
Min faste timepris er 1100 kr. pr. time.
Ved køb af oprydningspakker kan der købes tillægstimer for 900,- kr. pr. time.
Jeg tilbyder primært oprydningshjælp i Aarhus-området og det øvrige Østjylland. Ovenstående priser er inkl. moms og transport i en radius af 50 km fra 8300 Odder. Ved transport der ud over tillægges kørselsgodtgørelse på standardtakst, pt. 3,94 kr. pr. kilometer udover de 50 km.
Der tages forbehold for prisændringer.
Privatlivspolitik og handelsbetingelser
Privatlivspolitik for rumm.dk
Dette website ejes af
Mette Marie Madsen
Vitavej 71, 8300 Odder
Mail: mettemarie@rumm.dk
CVR: 45801977
Tavshedspligt
Jeg arbejder under tavshedspligt. Alt, hvad jeg ser hos dig, og alt, hvad vi taler om, behandles fortroligt.
Sådan passer jeg på dine data
Nyhedsbrev: Når du tilmelder dig, bruger jeg dit navn og din e-mail til at sende dig inspiration til oprydning og selvudvikling samt info om mine forløb og produkter.
Køb: Køber du en ydelse, bruger jeg kun dine data til at levere varen og sende dig en faktura.
Jeg gemmer typisk dit navn og din e-mail. Ved køb kan det også være dit telefonnummer og din adresse. Oplysningerne kommer direkte fra dig, når du tilmelder dig eller køber en ydelse.
Hvorfor gemmer jeg dem?
Hvor længe gemmer jeg dem?
Nyhedsbrev: Jeg beholder din mailadresse, så længe du har lyst til at modtage mine mails. Du kan altid afmelde dig via linket i bunden af hver mail.
Køb: Ifølge bogføringsloven skal jeg gemme bilag i 5 år efter dit køb, hvorefter de slettes.
Du har altid ret til at få at vide, hvilke data jeg har om dig. Du kan til enhver tid få rettet fejl eller bede om at blive slettet. Skriv blot til mig på mettemarie@rumm.dk. Jeg passer naturligvis på dine oplysninger efter gældende lovgivning og opdaterer løbende denne politik her på siden.
Ansvarsfraskrivelse
Uanset om du deltager i et kursusforløb, et foredrag, en workshop eller modtager personlig rådgivning, giver jeg dig overordnede værktøjer og metoder til at skabe orden og give slip på ting. Min vejledning er altid tænkt som inspiration og støtte, men beslutningen om at beholde eller skille sig af med en genstand er i sidste ende helt din egen. Det betyder også, at inden du smider noget ud, sælger eller donerer det, er det derfor også dit eget ansvar at sikre dig, at genstanden ikke har en særlig økonomisk værdi. Jeg kan derfor ikke holdes økonomisk eller juridisk ansvarlig for tabte indtægter eller mistet salgsværdi, hvis du på baggrund af vores forløb skiller dig af med noget, der efterfølgende viser sig at have en økonomisk værdi.
Opdateret 30. september 2026
Generelle handelsbetingelser for private oprydningsforløb
Disse handelsbetingelser er gældende for alle aftaler om oprydningsbesøg og rådgivning indgået med rumm / Mette Marie Madsen. Betingelserne betragtes som accepterede af kunden, når fakturaen betales, eller aftalen bekræftes skriftligt.
Virksomhedsoplysninger
Firmanavn: rumm
Virksomhedsejer: Mette Marie Madsen
CVR-nummer: 45801977
Adresse: Vitavej 71, 8300 Odder
E-mail: mettemarie@rumm.dk
Ydelsens omfang og rammer
Aftalen omfatter professionel hjælp til oprydning, sortering og organisering som beskrevet på den fremsendte faktura eller i den skriftlige korrespondance.
rumm/Mette Marie Madsen yder rådgivning og praktisk hjælp under besøget, men foretager ikke rengøring eller bortkørsel af affald og genbrugseffekter, medmindre dette specifikt og skriftligt er aftalt på forhånd.
Betaling
Betaling for oprydningsbesøget skal ske forud for besøgets start i henhold til forfaldsdatoen på den fremsendte faktura.
Aftalen er først endeligt sikret og reserveret i kalenderen, når betalingen er registreret.
Afbud, ændring af tid og aflysningsgebyr
Afbud eller anmodning om at flytte en aftalt tid skal ske skriftligt via e-mail på mettemarie@rumm.dk senest 24 timer før det planlagte besøgs start.
Ved afbud eller ændring af tid senere end 24 timer før aftalens start refunderes kun 50% af det indbetalte beløb. De resterende 50% tilbageholdes til dækning af den tabte og reserverede tid.
Skulle rumm/Mette Marie Madsen undtagelsesvist blive nødt til at aflyse eller flytte aftalen (f.eks. på grund af sygdom), tilbydes kunden hurtigst muligt en ny tid eller fuld refusion af det indbetalte beløb.
Ansvar og beslutninger
rumm/Mette Marie Madsen
guider, rådgiver og hjælper under processen, men kunden har altid det fulde og endelige ansvar for, hvilke genstande der beholdes, smides ud, doneres eller sælges.
rumm/Mette Marie Madsen
kan ikke gøres erstatningsansvarlig for genstande, som kunden efterfølgende fortryder at have bortskaffet, givet væk eller smidt ud.
Tavshedspligt og fortrolighed
Der gælder fuld tavshedspligt. Alle personlige forhold, oplysninger og ejendele, som rumm/Mette Marie Madsen
bliver bekendt med før, under eller efter oprydningsbesøget, behandles med streng fortrolighed og videregives aldrig til tredjepart.
Opdateret 30. september 2026
