Noget om IDEELT versus det BEDSTE

Er du perfektionist. Det kan ligge dybt forankret i ens personlighed i en grad, så det i perioder helt kan spænde ben for en selv. Måske er du allerede som barn blevet rost meget for din grundighed og omhyggelighed. Måske du kan nikke genkendende til en eller flere af disse:

"Iiiiih, hvor ER det fint, skat, du laver altid ALTING så perfekt!" jublede dine forældre.
"Ja, dine ting er jo ALTID bare i orden!" sagde dine lærere i skolen.
"Nul huller! Igen!" smilede tandlægen.

Men at skulle gøre alting perfekt tager bare cirka for evigt. Og det tapper en for en hulens masse energi. Den går så fra noget andet.

For mit eget vedkommende kan jeg stadigvæk tage mig selv i trods en kæmpe indsats sjældent at være 100% tilfreds, fordi det alligevel ikke blev heeelt perfekt. Nogle gange stopper det mig i overhovedet at gå i gang med noget, for det bliver måske ikke uden mindste fejl, og så kan det også bare være lige meget…. Til gengæld, jo tættere resultatet kommer op på perfekt, jo dybere mærker jeg tilfredsstillelsen og roen. De dejlige signalstoffer vælter ud i min hjernes synapser. Jeg føler nærmest som en slags varm tryghedsfornemmelse i hele kroppen.
Det ligger dybt forankret i mig.

Heldigvis er det noget, man kan arbejde med at ændre, hvis man bliver bevidst om det.

Så da en underviser på et kursus bad os deltagere om at vurdere, hvor vores hjem lige nu lå på en skala fra 0 til 10, hvor 0 er komplet kaos og 10 ultimativ perfektion, havnede jeg vist omkring en 7 stykker. Da hun efterfølgende bad os om at forestille os vores drømmehjem på samme skala, var jeg straks godt oppe mod en 10'er. Det PERFEKTE hjem, WAUUWWWW!

"Okay", sagde hun "hvad skal der til for, at I kommer derhen, hvor I ønsker? Og bliver der?"
Shit! Så skulle vi jo rydde op og gøre rent konstant på bekostning af alt det andet, vi også gerne vil bruge livet på. Er det det værd? For de fleste er svaret et kæmpestort NEJ da!!

Hun bad os nu om at lave sidste del af øvelsen igen med det lille twist, at vi skulle forestille os, hvordan vores drømmehjem skulle se ud, hvis det skulle være behageligt. Dejligt. Funktionelt. Dvs. så det var rart at være i, og så vi også havde tid og kræfter til at leve vores liv med alt det andet, vi ønsker af det.

Det gav et noget andet resultat. Og meget forskelligt for os imellem, selvfølgelig. Vi trives med forskellige grader af rod og orden, skal bruge forskellige mængder af energi på opgaver, og har forskellige prioriteringer i vores liv i øvrigt.

Så… hvad er det BEDSTE hjem for dig? Et hjem, hvor du kan trives, slappe af, føle dig tryg og udfolde dig i med dem og det, der betyder mest for dig, og hvor "perfekt" ikke spænder ben for dig?
Og hvordan kan du nå derhen? Hvad kunne dit første skridt være?